Er du ved at være klar til at tage afsted på et fiskerieventyr? Så er det bare med at komme i gang med at lave en pakkeliste til din tur. Der er nemlig en del ting, du skal huske på, hvis du skal på en fiskeritur i eksempelvis en weekend.
Hvis du sørger for at have det rette udstyr med dig, kan du være sikker på, at du er forberedt på alt, hvad du behøver for at skabe fantastiske minder på vandet.
Pakkeliste til weekendfisketur
- Fisketegn – Hav altid dit fisketegn med dig. Det er nemlig dit bevis for, at du lovligt må fiske i danske farvande. Du kan købe et fisketegn online, hvis du ikke allerede har gjort det.
- Førstehjælpskasse – Det er altid en god idé at have en førstehjælpskasse med på tur. På den måde er du klar på lidt af hvert.
- Solcreme – Solen kan være stærk, hvis du ender med at være meget ude på vandet. Solcreme vil derfor helt klart være din bedste ven, hvis du tager afsted i de varmere måneder.
- Insektspray – Skal du sove udendørs i et telt, så vil du bestemt ikke have lyst til at undvære insektspray.
- Fiskegrej – Selvfølgelig skal du også pakke alt dit fiskegrej. Du bør huske alt lige fra din fiskestang til spinnere, fiskehjul og meget mere.
- Tøj – Tag flere sæt tøj med, så du altid kan skifte, hvis et sæt bliver vådt. Det kan meget hurtigt ske, når du er på en fiskeritur.
- Mad og drikke – Kommer du ikke lige til at være i nærheden af et supermarked, så husk at tage diverse mad og drikke med. Du kan eventuelt også tage en køleboks med, så du kan holde det hele koldt.