Hvis du skal have en ny bruser, fordi den gamle er stået af, du skal renovere eller er i gang med at bygge nyt, så husk at en bruser ikke bare er en bruser. Du og din familie bruger nemlig højst sandsynligt bruseren dagligt, og den skal derfor kunne opfylde jeres behov. Det betyder, at du bør finde ud af, hvilke krav du har til en bruser inden køb.
Start med at kigge på designet
Du kan altid starte med at kigge på de forskellige designs, som brusehoveder kommer i. Her kan du finde ud af, hvilken stil du godt kan lide, samt hvilken der vil passe ind på dit badeværelse. Du vil sikkert finde frem til mange forskellige brusehoveder, som lever op til din smag, hvorfor du er nødt til at indsnævre udvalget. Det kan du gøre ved at kigge på de forskellige typer af brusere.
Typer af brusere
Du får et fleksibelt bad ved at vælge en håndbruser. Den kan både hænge på væggen og tages ned for at bruse udvalgte steder på kroppen. En håndbruser er især velegnet til småbørnsfamilier, da du kan undgå, at dine børn får vand og sæbe i øjnene under badningen. Håndbrusere kan fås med forskellige funktioner såsom massagestråler, vandstråler, der føles som sommerregn eller noget helt tredje.
Vælger du eksempelvis et Damixa brusehoved, får du en hovedbruser. Foruden at den sørger for, at du får en god gang wellness, mens du er i bad, så fordeler den også vandet på bedste vis. En hovedbruser er effektiv, fordi den fordeler vandet over hele kroppen. Det gør ligeledes, at det er nemt at skylle shampoo ud af håret.