Det kan være fantastisk sjovt at dyrke en hobby. Selvom man laver store projekter, kan det være helt afstressende at bruge timevis på. Der er noget over at skabe noget af fri vilje, uden der står en chef og truer dig med en presserende deadline.
Men jo vildere og mere kompleks din hobby bliver, jo farligere bliver det som regel også. Faren er aldrig noget, der skal afholde dig fra at gøre, det du elsker. Men hvis man lærer sg selv, hvilke tiltag man skal tage, kan man tæmme det farlige element, og i stedet nyde sin hobby til fulde.
Sport
Er sport dit drug of choice, skal du ikke sparre på sikkerhedsudstyret. Professionelle atleter har en hær af fysioterapeuter og massører tilknyttet. Det er hverken uden grund eller ødslen med penge. Når man dyrker meget sport, sker der nemlig skader.
De skader er naturligvis nogle, der kan undgås med sikkerhedsudstyr. Det er altid en god idé at pakke sig ind i skum fra top til tå, men det vigtigste er at passe på sit hoved. Rider du for eksempel i din fritid, er det et absolut must, at du køber en ridehjelm.
Den producerende hobby
En anden populær hobby ses i at producere forskellige ting, der kan bruges i hjemmet. Der er rigtigt nok ikke de store sikkerhedsudfordringer forbundet med at strikke sig nye viskestykker, men opholder du dig i et værksted med rundsave, drejebænke og svejseudstyr er sagen en anden.
Her skal du både passe på dig selv og dine omgivelser. Derfor skal der som minimum være en brandslukker og en førstehjælpskasse indenfor rækkevidde. Det er også altid en god idé at passe på sine sanser ved at iføre sig høreværn og sikkerhedsbriller. Så skal du ikke ofre den alderdom på din hobby.