Enhver forældre kender følelsen af at få en tegning af sit barn. For den udefrakommende kan glæden virke underlig, for i mange tilfælde er det i virkeligheden en grim tegning. Men gaven stikker dybere, end den æstetiske glæde en gave kan give. Gaven er et udtryk for, at barnet har siddet målrettet – nogle gange i timevis – og arbejdet på noget til lige netop dig.
Det er arbejdet og processen der er gaven. Det viser, at nogen tænker så meget på en, at man er mere værd, end en almindelig købegave.
Og det privilegie, det er at kunne fremstille sine gaver selv, er ikke kun børn forundt. Hvis du har en særlig hobby, hvor du er særligt glad for at producere ting, der faktisk har en reel berettigelse i et moderne hjem, er du godt stillet. Her er der nemlig ikke noget der står til hinder for, at du beriger din gavemodtagers liv med hjemmelavet ting.
Der er for eksempel et rekordhøjt antal danskere der i dag strikker. Nogle er endda blevet så gode til det, at tøjet fra butikkerne efterhånden virker overflødigt. Og hvem ville ikke blive glad for et par kvalitetssokker i bambusgarn?
Vælger du at strikke en gave, til en der står der nært, bliver du først nødt til at vurdere modtagerens forhold til hjemmestrik. Selvom du selvfølgelig selv synes, at du har strikket den dejligste trøje, der kan opstøves i kongeriget Danmark, kan modtageren have helt andre tanker.
For store striksweatere er nemlig ikke for alle, og det er efterhånden cementeret ved klichéen om mormors julesweater, som man kun tager på, når hun kommer på visit. Med sokker går man sjældent helt galt i byen. Selv hvis de ikke kan bruges på arbejdet, kan de altid bruges derhjemme som en tynd hjemmesko i kulden.
